Sådan gør du plads til flere vilde dyr og planter

Tommelfingerregel til at gøre haven mere vild

• Lav kvasbunker og bevar gamle træer

  En kvasbunke er skjul for insekter og andre dyr. Her kan de gemme sig i de små hulrum.

  Stendiger og jordvolde kan have samme effekt.

  Gamle træer og dødt træ er et fantastisk
  levested for biller og svampe. Lad gerne
  grene og træstammer ligge for at skabe
  boliger for dem.

  De ældste træer kan tilmed være bolig for spætter og
  flagermus.

• Gør plads til vand - anlæg f.eks. et vandhul

  Vand er meget vigtigt i den vilde have. Både for dyr på land og selvfølgelig også for dem, der lever i vandet. Der er langt mellem vandhuller i vores landskab, og det kan derfor hurtigt blive en lang rejse for små dyr, især hvis de ikke kan flyve.

  Alle former for vand i haven hjælper, hvad enten det er en stor sø eller bare en underskål, der fyldes op regelmæssigt med rent vand. Så alle kan være med her!

  Underskålen er god til, at dyr kan komme forbi og drikke en slurk vand. Om det er gærdesmutten, pindsvinet eller blåfuglen. Sørg for, at der er mulighed for at insekterne kan komme op, så de ikke falder i og drukner, det gøres let med et par sten i bunden.

  Et vandhul kan derimod også rumme en masse dyr i vandet, og den giver naturligvis mere liv i haven end en underskål.

  Sådan kommer du i gang med dit eget vandhul til haven

  • Overvej placeringen nøje. Det optimale er, at solens stråler rammer dammen en del af dagen, men ikke hele dagen. Vær opmærksom på, nedfaldne blade fra nærtstående træer og buske kan give ekstra vedligeholdelse, når blade, grene mm. skal fiskes op.
  • Grav vandhullet så stort som du ønsker, men sørg for at kanterne ikke bliver for stejle. I midten skal dybden være mindst 75 cm dyb, hvis bunden skal være frostfri, så smådyrene i vandet kan overleve.
    Søg evt. også vejledning til opbygningen, hos fagfolk alt efter hvad du ønsker.
  • Sørg for at vandet ikke kan sive igennem jorden. For de flestes vedkommende bør man dække bunden med en plastikfolie som kan købes i byggemarkeder, og alternativt kan man købe et formstøbt bassin.
  • 
  • Sæt sten i vandhullet, og lav forskellige dybder, det skaber levesteder.
  • Plant vandplanter ud. Vandplanterne er med til at ilte vandet, give skjulesteder for dyr og flydeplanter mindsker risikoen for ophedning af vandet i sommerperioder
  • Små vandhuller kan godt blive meget grønne af alger, hvis de ikke bliver renset ind i mellem. Det er svært at undgå, da der kommer kvælstof ned fra himlen når det regner, og det får algerne til at gro. Jo større vandhullet er, jo nemmere er det at finde en god balance for vandkvaliteten. Du kan evt. fiske algerne op med et fiskenet i løbet af sommeren.
  • Kickstarte dit vandhul med en spand vand fra et nærliggende vådområde, så får du en masse smådyr og insekter i søen med det samme.
  • Fjerne større mængder af nedfaldne blade én gang om året.
  • Efterfyld med vand en gang imellem, alt afhængig af sommerens nedbørsmængder. Typisk kun nogle få gange i løbet af en sæson. Brug helst regnvand, som du kan samle op fra din tagflade.
  • Vær opmærksom på at søer over 100 m2 skal der ansøges om.
  • Med tiden flytter dyrelivet ind, og måske du ser den grønne frø.

  Tips:

  Har du ikke lyst til at have stående vand i din have eller plads til det, så kan du alternativt lave et lille regnvandsbed, som får tilledt vand fra din tagflade. Her kan du skabe et fugtigt miljø for havens padder og andre smådyr. Vælg planter som både tåler vand og tørke. Her findes en række muligheder. Du kan finde inspiration til sumpplanter ved gamle moser og søer samt i plantecenteret.

  Få også god inspiration til anlæggelsen af dit vandhul hos havenyt.  

  God fornøjelse :-)

  

• Bevar buske og træer og plant gerne nye

  Træer og buske giver gode skjulesteder og ly for smådyr og de giver yngle- og overvintringsmuligheder for større dyr og fugle.

  Frugttræer og buske giver føde til fuglene.

  Når du klipper din hækk, så gør det i det tidlige forår eller sent efteråret af hensyn til især småfuglene som ligger på rede.

   

• Få mere liv og blomster i din græsplæne eller skab en blomstereng:

  En almindelig kortklippet og ukrudtsfrie græsplæne indeholder typisk kun 2-3 græsarter. Hvis du er rigtig heldig, kan du måske finde en lille smule hvidkløver, bellis, og lidt hejrenæb, her er med andre ord ikke meget mad at finde for en bi!

  Derfor er græsplænen et godt sted at tage fat, hvis du let og hurtigt vil have en vildere have, til glæde for biodiversiteten og de mange trængte insekter.

  sådan kommer du i gang

  Start med at tænke over, hvor stor en traditionel plæne, du egentlig har brug for. Måske kan du nøjes med græsgange eller lade hjørner i haven være vilde. Det lange græs giver både ly og læ til en masse insekter, som også er fødegrundlaget for mange andre dyr, som eksempelvis gærdesmutten og skrubtudsen.

  Jordtypen, og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager, at få et varieret græsland i haven, og hvad det består af.

  Den nærringsfattige jord (typisk sandet)

  Hvis du bor et sted med meget næringsfattig og sandet jord, er det ret nemt at få en flot og blomstrende græseng, da de vilde urter kan konkurrere med græsset her.

  Den nærringsrige jord (typisk leret)

  I haver med mere leret og næringsrige forhold, vil det være svære for de fleste urter at konkurrere med græsset. Men det er vigtigt at huske på, at selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis du over tid slår græsset og fjerner det, vil du langsomt udpine jorden, så flere urter vil kunne komme til.

  Gode råd:

  De mest trængte planter i dansk natur lever bedst i en næringsfattig jord.

  • Drop derfor alt gødning, så jorden langsomt udpines.
  • Hvis du slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan du hurtigere få fjernet næringen. Du skal bare lade være med at slå det hele på én gang, for så fjerner du alt ly og læ og blomsterkilder til de dyr, der allerede har indfundet sig.
  • Fjern alt græsafklip fra græsplænen, så det ikke giver ny næring til jorden.

  Tips til plejen af den vilde græsplæne

  En næringsfattigt vild græsplæne skal kun slås et par gange om året. Dels i det tidlige forår når der er vækst i græsset, og dels efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud, inden du fjerner det.

  Græsafklippet gør sig til gengæld rigtig godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten.

  Så vilde blomster

  Du kan også hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen.

  Hvis du ikke kan vente på at naturen selv finder ind, så fjern græsset på nogle pletter og så vilde hjemmehørende blomsterfrø ud der. Saml eventuelt selv frø fra planter i vejkanter og naboens have.

  Du kan eventuelt strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber nye vilkår for andre slags urter.

  Udtynd eventuelt med håndkraft i græsarter som har mange udløbere (fx kvikgræs), det skaber plads til blomster i din græsplæne.

  Det er en god ide at slå græsplæne med en le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men du kan også bruge en trimmer eller græsslåmaskine, hvis den ellers kan slå det lange græs.

   

   

• Så vilde planter

  Er jeres udearealer triste uden vilde blomsterplanter, kan I så vilde, hjemmehørende planter. Indsaml gerne frø fra naturområder, da det kan være svært at finde
  frø fra hjemmehørende planter på planteskoler.

  
  Fjern græstørv og eventuelt muldlag for at
  skabe gode levebetingelser for
  blomsterfrøene.

  Strø derefter frøene udover spiringsområdet, og lad naturen gå sin gang.

  
  Så gerne både enårige og flerårige
  blomsterplanter. Dette sikrer blomsterflor flere
  år i træk og gavner insekternes larver.

  Danmarks Naturfredningsforening har lavet en rigtig fin folder, som guider dig igennem til at så blomster som inviterer sommerfugle til. Gå til sommerfugleguiden.

   

• Planteliste over gode hjemmehørende arter

  Eksempler på planter, som trives godt i muldjord, og som stadig kan ses i naturen

  • Alm. Lungeurt
  • Skovmærke
  • Krybende læbeløs
  • Bredbladet klokke 
  • Hulkravet kodriver
  • Skovgaltetand
  • Stor fladstjerne
  • Dag- og aftenpragtstjerne
  • Skovjordbær 
  • Vejbred
  • Mosebunke
  • Gedeblad/kaprifolium

  Planter til sandet og tør jord

  • Humlesneglebælg, gul kløver, rundbælg
  • Vilde hejrenæb og storkenæb,
    fx blodrød storkenæb
  • Lancet vejbred
  • Liden klokke
  • Torskemund 
  • Vild oregano
  • Timian
  • Høgeurt
  • Knoldet mjødurt
  • Engelskgræs
  • Tjærenellike
  • Vild gulerod
  • Slangehoved
  • Kongelys

  Planter til leret jord

  • Krybende læbeløs 
  • Bellis
  • Liden Klokke
  • Smalbladet Klokke
  • Nælde-klokke
  • Tidsel
  • Mælkebøtte 
  • Hjortetrøst
  • Kattehale
  • Storkonval
  • Benved 
  • Gedeblad

  Gode træer og buske

  • Hyld
  • Benved
  • Tørst
  • Mirabeller
  • Æble
  • Pil
  • Stilk-eg
  • Tjørn
  • Navr
  • Vinter-Eg
  • Ribs
  • Solbær
  • Hyld
  • Hassel