I Furesø Kommune har vi 70 vilde have ambassadører
Haveejere i Furesø Kommune som gerne vil dele deres begejstring for den vilde have, har meldt sig som 'vilde have ambassadører'. Det handler om at udbrede kendskabet og interessen for at få naturen ind i haverne, samtidig med at haven også kan være smuk, vedligeholdelsesvenlig, sjov og spændende at være i.
I foråret startede vi projektet op med de nye ambassadører, og de har hen over sommeren været på vilde havebesøg hos hinanden. Nu er de klar til at gå forrest, ved at omdanne dele af deres have på en måde, så der bliver mere plads til den vilde natur. Det gælder om at skabe levesteder for insekter, fugle, smådyr, vilde planter mm. Mange af har været i gang i mange år, og har en del erfaring med i baggagen.
Er du interesseret i at gøre din have mere vild, men ikke lige ved hvordan du skal komme i gang, så kan du tage kontakt til en lokal ambassadør og få inspiration.
Her på siden kommer der snart mere info om hvordan du finder en lokal ambassadør. Indtil da, så skriv til vild@furesoe.dk, så formidler vi kontakten.
Vil du gerne være vild have ambassadør?
Skriv til vild@furesoe.dk og fortæl hvorfor du gerne vil være med, og hvad du kan bidrage med. Så kommer du med på listen.
Lokale Facebookgrupper
Der er oprettet lokale facebookgrupper, så hvis du er på facebook og vil være en del af netværket der, så find grupperne her:
Scor din have - hvor vild er den?
På Danmarks Naturfredningsforening kan du finde et scorekort, så du kan tjekke hvor vild din have er.