Græsslåning med omtanke
Kommunens græspleje er en opgave som har ligget kommunens driftsafdeling meget på sinde i årevis. For i Furesø Kommune er græs nemlig ikke bare græsarealer som skal slås som en boldbane. De mange arealer har forskellige formål, og skal derfor også slås forskelligt.
I mange år har det været et almindeligt billede i de fleste byer i Danmark, at græsplæner klippes så korte, at man kan spille bold på dem, og det ligegyldigt om det er et areal man ikke skal færdes på eller ej.
Vi har været i gang i 10 år
For over 10 år siden besluttede Driftsafdelingen i Furesø Kommune at omlægge den traditionelle græsslåning til en mere ekstensiv slåning, der hvor det gav mening. Dvs. på arealer som ikke skulle bruges til at opholde sig på som f.eks. langs vejene, i midterrabatter, på store græsflader langs stisystemer og boligområder.
Formålet var at øge biodiversitetsindholdet på arealerne, og for at spare unødig brug af ressourcer.
Hvorfor slå et areal 25 gang, hvis det er ok, kun at slå det to gange?
Resultatet har været højt græs med en rig variation af arter og summen af forskellige insekter.
-
Græsslåning - de første arealer slås i maj
For over ti år siden blev græsarealerne slået inden Skt. Hans, men ved at variere slåningstidspunktet, er der nu mulighed for at tilgodese arealer med særlig botanisk interesse. Arealer med invasive arter såsom pastinakken skal også slås på andre tidspunkter, så der er altid lokale hensyn der skal tages.
De første arealer vil allerede blive slået i maj. Det er for at begrænse væksten af græsser på de nærringsrige jorder, og give andre arter en fair chance i konkurrencen med græsserne. Især draphavren ønskes slået ned allerede i foråret. Rabatarealer med mindre botanisk interesse bliver først slået til efteråret. Tilfældes for alle rabatarealer er dog, at man slår en kant ud til vejen en gang ekstra, for at sikre oversigtsforhold, og at græsset ikke bliver så højt at det vokser ud over vejen.
-
Vejrabatter i byen slås nu med fokus på biodiversitet
Flere vejrabatter ved boligveje bliver nu slået ekstensivt med fokus på biodiversitet
Græsarealer vi tidligere har slået ofte, bliver fra 2022 slået 1-3 gange årligt. Det gælder bl.a. græsrabatter på
- Solhøjgårdsvej
- Munkehøjvænge
- Borgmester Jespersensvej
- Kjærbovænge
- Hvilebækvænge
- Dybedalsvej
- Langer Allé
- Farum Gydevej
- Ryttermarken
- Paltholmvej mod vest
- Farum Kaserne
- Dalsø Park
- Ny Hjortespringvej
Billedet viser rabatten på Solhøjgårdsvej. Den vil fremadrettet blive slået 1-3 gange, så der bliver plads til blomstrende urter.
Skov- og landskabsingeniør Benedicte Dyekjær viser glad frem, hvordan engkarsen får lov at blomstre i rabatten på Solhøjgårdsvej.
-
Hvorfor slår I alligevel nogle vejrabatter, så de har kort græs?
Ja det er rigtig, at nogle græsarealer slås ofte. Det er der selvfølgelig overvejelser bag. F.eks. kan der være særlige æstetiske og arkitektoniske hensyn.
Derudover er der trafikhensyn, hvor vi skal sikre gode oversigtsforhold. Engang i mellem må vi ændre de planer vi oprindelig havde, da vi ser det kan give trafikale udfordringer. Eksempel på det er rabatarealerne på Paltholmvej overfor Skolelandbruget.
-
Hvad med pollen og græsallergi?
Dem som tænker åh nej jeg har græsallergi, kan glæde sig over, at den tidlige slåning reducerer græspollenproduktionen.
-
Skulpturparken delvist vild
Der er mange hensyn i Skulpturparken i Farum. I 2021 lod forvaltningen græsset vokse vildt i størstedelen af parken.
I 2022 får græsset stadig lov til at gro vildt i den ene halvdel af parken, og slået som høslæt til efteråret. Den forreste del bliver slået ofte, og så slås der stier rundt i det høje græs, og der slås også rundt om alle skulpturerne.
På tegningen nedenunder viser den orange farve hvor græsset bliver højt, og de grønne farver viser hvor græsset slås ofte (mørkegrøn er privat område, men offentligt tilgængeligt).
Læs meget mere om hvorfor vi slår græsset som vi gør
Vi har skrevet en rapport om hvorfor og hvordan vi slår græsset som vi gør. Her kan du også læse hvordan vi anbefaler man gør, når hensynet er mere biodiversitet på arealerne.
